Slow Yoga er en blid yogastil, som alle kan være med til. Stillingerne er enkle, tager udgangspunkt i den klassiske Hatha Yoga kombineret med rolige dynamiske bevægelser og dybe, lange stræk fra Yin Yoga. Vi giver os tid til at trække vejret, vende opmærksomheden ind i kroppen, skabe mere bevægelighed og finde ro. En dejlig pause fra hverdagens stress, uro og tankemylder.
Det er min intention at vi i hver time får mærket efter i kroppen og får indre fokus, at vi giver kroppen ro fra stress, uro og tankemylder. Samtidig styrker vi kroppens muskler, led og bindevæv. Hver yogatime afsluttes med en dejlig guidet afspænding.
Stille yin er en stille, nærende og afspændende praksis, der inviterer til fordybelse og eftergivenhed og ro. I yin yoga strækker vi bindevævet, styrker vores sener og led og langsomt finder vi afslappethed og hvile i vejrtrækningen. Den lange, dybe og rolige vejrtrækning. På den måde skaber vi et blidt flow af energi i kroppen.
I yin yoga er stillingerne enten siddende eller liggende. Vi holder de enkle yin yoga stillinger i 2-5 minutter og på den måde lader tyngdekraften og roen skabe stilhed i kroppen såvel som i sindet. Formålet med at stillingerne holdes i længere tid,er for at afspænde og frigive spændinger i muskler og bindevæv.
Yoga Nidra betyder yogiens søvn eller bevidst søvn, en dyb afstressende teknik. Alle kan lave Yoga Nidra. Du behøver ikke at have kendskab til yoga for at være med. Yoga Nidra praktiseres som regel liggende på ryggen i shavasana/hvilestillingen, uden nogen form for fysisk bevægelse, hvor du lytter til en stemme, der guider dig ind i en tilstand af total afslappethed, stilhed og indre ro. Under Yoga Nidra bliver du guidet igennem bevidst åndedræt, kropsscanning, og visualisering, for at afspænde krop og sind.
Yoga Nidra er en god metode for at reducere stress og angst, samt forbedre søvnkvaliteten og øge energiniveauet. Det kan også hjælpe med at forbedre koncentrationsevnen og hukommelsen.
Du bliver stille og roligt guidet fra vågen tilstand ned igennem de forskellige stadier af søvn. 30 minutters yoga nidra siges at svare til 2 timers søvn. Falder du helt i søvn er dette også helt ok, da du vil stadig opleve de mange fordele ved yoga nidra, da din underbevidsthed arbejder.
Mindfulness kan beskrives som en bevidst nærvær, en tilstand, hvor du er opmærksom på det der sker lige nu, på følelser og tanker uden at dømme eller vurdere dem. Det er en metode til at øge opmærksomheden og tilstedeværelsen i øjeblikket, og det kan hjælpe med at reducere stress og øge trivsel og velvære. Mindfulness kan praktiseres på flere forskellige måder, såsom dyb vejrtrækning, meditation, yoga eller f.eks gåture i naturen.
Meditation, er en praksis, der sigter mod at opnå en dybere bevidsthedstilstand gennem koncentration og opmærksomhed. Det er en teknik, der kan hjælpe med at klare hovedet, reducere stress og øge selvbevidsthed. Der er mange forskellige typer af meditation, herunder også Yoga Nidra.
I alt drejer det sig om at øge opmærksomheden, tilstedeværelsen og bevidstheden om vores nuværende oplevelser, følelser og tanker. Både mindfulness og meditation kan være gavnlige for vores psykiske og fysiske velvære, og de kan integreres i vores daglige liv på flere forskellige måder.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes